Raheem Sterling er rejst hjem fra VM.
Den engelske stjerne har forladt VM, da væbnede røvere ifølge flere engelske medier har brudt ind i hans hjem i London lørdag aften.
De væbnede røvere brød ind i Sterlings hjem, mens hans familie var til stede i huset, og han er derfor rejst hjem til sin familie.
England-træner Gareth Southgate fortæller, at han ikke ved, om Sterling kommer tilbage til VM.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han tager sig af noget familiært, og han har selvfølgelig fået lov til at rejse hjem for at tage sig af det.
- Prioriteten er, at han skal være sammen med sin familie. Det kommer vi til at støtte, og han får al den tid, han har brug for.
- Jeg vil ikke sætte ham under pres. Nogle gange er fodbold ikke den vigtigste ting. Familien kommer først, siger Southgate.
England-træneren blev også spurgt, om han forventer, at Raheem Sterling kommer tilbage til VM, og der svarede han, at han ikke vidste det.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar