3F Superliga -Thorup vil være cheftræner
2006-01-23 15:16:18
Foto:

Thorup vil være cheftræner

Jess Thorup tiltrådte i fredags som assistenttræner i Esbjerg, og klubbens tidligere anfører har ambitioner om at blive cheftræner en dag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den 35-årige Thorup er nu tilbage på Esbjergs træningsanlæg på Gl.Vardevej, hvor angriberen har taget hul på sit nye job som assistenttræner i klubben. Jess Thorup var ellers klar til at lægge støvlerne på hylden for en karriere som ejendomsmægler, men da chancen som assistenttræner bød sig, slog han til.

Selvom en erhvervskarriere var lige om hjørnet, så går Thorup fuldt ind i trænerjobbet og har ambitioner om selv at blive cheftræner inden for en årrække:

- Jeg har ikke sagt ja til jobbet for at hjælpe et hold i et halvt eller et helt år. Min målsætning er at blive cheftræner inden for tre til fem år, og som assistenttræner på et vist niveau og med Troels Bech som cheftræner får jeg virkelig gode betingelser for at udvikle mig, siger Jess Thorup til Esbjergs hjemmeside.

Men en mere end 15 år lang karriere på eliteplan og 240 kampe for Esbjerg vil Jess Thorup i første omgang med sin erfaring i sit nye job for vestjyderne:

- Jeg håber, at jeg i første omgang især kan bidrage med mit kendskab til spillernes tankegang, og hvad der er behov for på og uden for træningsbanen i givne situationer. Det næste halve år gælder det om at få stabiliseret holdet og positionen i ligaen samt at få indført den spillestil, Troels Bech har planer om, siger Jess Thorup.


Foto:

Denne artikel kan ikke kommenteres

annonce
annonce
annonce
annonce
0