Esbjerg fB har torsdag fundet ny administrerende direktør.
Valget er faldet på Allan L. Agerholm, som tidligere har været bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainment i tre år. Han fratrådte i januar sidste år.
Agerholm tiltræder 1. marts og afløser Jens Hammer Sørensen.
- Vi har ledt efter en erfaren, kommerciel profil, der kan hjælpe med at styrke forretningen EfB, siger bestyrelsesformand Flemming Enevoldsen.
- Vi er i bestyrelsen meget tilfredse med de sportslige skridt, klubben har taget siden klubben kom på lokale hænder sidste år.
- Nu er vi klar til at tage næste skridt med en ny direktør, der har stor erfaring med at drive virksomheder og konkret erfaring med at udvikle den forretningsmæssige del af en fodboldklub. Vi ser meget frem til samarbejdet.
60-årige Allan L. Agerholm har foruden arbejdet i Parken Sport & Entertainment en fortid som CEO i BC Hospitality Group, der blandt andet bestod af driften af Bella Center og AC Bella Sky Hotel i København.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Esbjerg fB
Betinia Liga

































