2024-04-08 17:26:01

Av, Conway: EfB sendes på ny i rekonstruktion

Skifteretten i Esbjerg har vedtaget, at Esbjerg fB igen skal sendes i rekonstruktion. Beslutningen er et stort nederlag for den amerikanske ejerkreds med Paul Conway i spidsen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Esbjergs Skifteret
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 23. runde

FT

AB

2 - 1

EFB

EfB tages under rekonstruktion igen. 

Det er netop blevet vedtaget på et møde i Skifteretten i Esbjerg. 

Beslutningen blev truffet efter et langt møde, hvor flere af hovedparterne i sagen - heriblandt repræsentanter fra den amerikanske ejerkreds Paul Conway og Chien Lee - blev afhørt. 

Rekonstruktionsbegæringen kom, som vi allerede vidste på forhånd, fra EfB Ejendom, der har flere af hovedaktørerne i den lokale styregruppe, som ønsker at overtage ejerskabet i EfB, i spidsen. 

Conway og co. argumenterede for, at man har fremlagt flere bud på tilførsel af kapital til EfB, mens modparten - EfB Ejendom - via advokat Søren Christensen Volder postulerede, at der ikke var konkret bevis for nogle af Esbjerg Investment Limiteds forskellige bud på ny finansiering. 

Skifteretten begrundede beslutningen om rekonstruktionen med, at EfB på nuværende tidspunkt er insolvent, hvilket betyder, at selskabet ikke kan betale sine regninger, som de løbende forfalder. 

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -Av, Conway: EfB sendes på ny i rekonstruktion
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Netop det bekræftede både klubbens direktør Jens Hammer og nuværende formand Palle Kristensen i retten. 

Da begrundelsen for rekonstruktionen blev læst op, hæftede skifteretten sig ved, at et selskab er insolvent, når det selv erkender det, som Hammer og Kristensen altså gjorde på mandagens møde. 

Skifteretten indsatte igen Søren Christensen Volder som rekonstruktør, men Paul Conway og Chien Lees advokat Louise Krarup Simonsen havde i den forbindelse et ønske om at få indsat to rekonstruktører og pegede på sig selv som en mulighed. 

Den idé var Søren Christensen Volder ikke tilhænger af, og parterne kunne ikke finde en fælles løsning efter et kort møde uden for retslokalet. 

Derfor måtte skifteretten tage stilling til ønsket, og her blev løsningen at indsætte en tredje og uafhængig advokat som rekonstruktør sammen med Volder. Her faldt valget på advokat Jan Bruun Jørgensen. 

Dagens dom så ikke ud til at falde i god jord hos Paul Conway og Chien Lee. De har nu mulighed for at kære beslutningen til landsretten inden for de næste 14 dage. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 23. runde

FT

AB

2 - 1

EFB

Annonce

11 kommentarer

Se kommentarer
Annonce