Kun med Bold+
I forvejen blæser der meget på vestkysten, og mens der nu endelig blæser positive vinde over EfB, sker det i kølvandet på noget af et stormvejr.
Det var i starten af 2021, at amerikanske Pacific Media Group købte sig ind i Esbjerg, og herefter skete der en række vilde ting.
Jakob Ankersen var en af dem, der sagde fra, men det fik tydelige konsekvenser for den rutinerede kantspiller.
I podcasten Bold i bakspejlet fortæller Ankersen blandt meget andet om en episode på vej til en træningskamp, hvor planen pludselig ændrede sig for ham, Kevin Conboy, Zean Dalügge samt ukrainske Yuri Yakovenko.
- Vi har pakket taskerne, men bliver så lige prikket på skulderen og bedt om at gå op på kontoret, hvor vi fik at vide, at vi ikke skulle med, fordi det var blevet besluttet, at vi skal ned på U19-holdet af sportslige årsager.

Vanvid i Esbjerg: Ankersen blev forvist fra matriklen
Bold i bakspejlet | Afsnit 4🎧 Lyt eksklusivt med et Bold+ abonnement. Jakob Ankersen har aldrig været kendt for at pakke sin mening ind. Uanset, om det vedrører den manglende landsholdsdebut, eller om det indebærer amerikanske klubejere og en vanvidstræner i Esbjerg.
Læs mere- Vi blev bedt om at stille tingene og fik at vide, at vi måtte slet ikke være på området. Vi sagde: ’Jamen vi skal vel stadig have vores morgenmad, som vi betaler til’, men det måtte vi ikke. ’Nej, I må slet ikke sætte jeres fødder her’, fortæller Ankersen.
I podcasten fortæller Jakob Ankersen videre om Peter Hyballas vilde person og metoder, og hvor han oplevede, at en anden træner modsagde amerikanernes ordre omkring holdsætning og samme aften blev fyret.
Ankersen reflekterer også over hele sin karrierevej, en belgisk katastrofe, en pløkrådden agentverden, den store succes i AGF, ejerskifte i Horsens, dialog med danske topklubber og dén tavshedsklausul, der nu er udløbet.
Lyt til Bold i bakspejlet med Bold+.


Esbjerg fB
Betinia Liga