2024-05-03 00:31:27

Dommedag i EfB: Conway-forslag godkendt i 11. time

Esbjerg fB får umiddelbart afklaring på sin skæbne fredag, hvor der er møde i skifteretten. Et nyt træk i sidste øjeblik gør, at der er to forslag på bedding. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 26. runde

FT

NFC

2 - 1

EFB

Skæbnedagen er kommet for Esbjerg fB.

Klokken 10:00 afholder EfB's rekonstruktører Søren Volder og Jan Bruun Jørgensen møde i skifteretten, hvor kreditorerne skal vælge en plan for klubbens fremtid. 

Offentligheden har længe været bekendt med et forslag fra en lokal styregruppe, der ønsker at skille sig af med den nuværende amerikanske ejerkreds (Esbjerg Investment Limited) og overtage ejerskabet. 

Det har også været fremme, at amerikanerne med Paul Conway i spidsen længe har kæmpet imod med kæremål, varslinger om forslag og så videre. 

Spørgsmålet har hidtil været, om Conway og co. reelt ville komme med et forslag, der var så konkret og godt, at det kunne godkendes og komme med på programmet for fredagens rekonstruktionsmøde. 

I løbet af torsdagen - altså dagen før dagen - er det lykkedes, og derfor er fronterne nok en gang trukket op i det spegede forløb omkring traditionsrige EfB. 

Rigmand støtter Conway
Nøglefiguren i EIL's tilbud er den amerikanske rigmand David Warren. I sidste uge besøgte han Esbjerg for at lave et baggrundstjek på EfB med henblik på at købe sig ind i klubben via sit selskab Headway Football.

Over for Bold slog han fast, at hans involvering var betinget af, at der kunne findes en fælles løsning mellem den lokale styregruppe og EIL. 

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -Dommedag i EfB: Conway-forslag godkendt i 11. time
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Nu har piben fået en anden lyd. 

Som Bold forstår det, har Conway og co. bakset med at få sit forslag godkendt hos rekonstruktørerne, fordi det blandt andet indeholdt 15 millioner kroner fra David Warren. 

Men i første omgang var pengene betinget af en række ting, der blandt andet gjorde det muligt for lokale aktionærer at blokere for Warrens indtog. 

Den del er fjernet i EIL's nye forslag, hvor Warren spiller en hovedrolle med sine 15 millioner kroner. 

Hovedpersonen forklarer selv hvordan. 

- Vores forslag går ud på, at klubben går igennem rekonstruktion og starter på en frisk. 

- Herefter skydes der ny kapital ind. 15 millioner kroner fra mit firma Headway Football og 2,4 millioner kroner fra EIL. Derudover vil EIL konvertere deres nuværende lån på fire millioner kroner. 

- Alle andre gældposter vil blive betalt, medmindre den lokale styregruppe er villige til også at konvertere til nye aktier. Der er masser af plads til samarbejde, siger Warren. 

Vil samarbejde
Den lokale styregruppe har hidtil været klare i spyttet omkring, at EfB i første omgang skal tilbage på lokale hænder, og at eventuelle nye partnerskaber først indgås efterfølgende. 

Desuden synes folkene i den lokale styregruppe at have en vis skepsis over for David Warren, fordi det har vist sig, at han er villig til at samarbejde med EIL og Paul Conway - alt det, som den lokale styregruppe vil væk fra. 

Warren ser dog ikke så sort/hvidt på tingene. 

- Jeg har hele tiden ønsket at forhandle en aftale på plads udenom retten. Jeg har også gjort det klart, at hvis vi vinder, så er vi stadig klar til at indlede forhandlinger med de lokale. 

- Vi ønsker det bedste for EfB. Der er ingen grund til at kæmpe imod hinanden. Vores interesse består i at samarbejde og der skal være plads til alle, som elsker EfB, siger amerikaneren. 

Svarer på kritik
Du har valgt at gå sammen med EIL og Paul Conway, selv om der er rigtig mange i Esbjerg, der ønsker dem ude? 

- Undskyld, men alle er så sensationelle omkring det her. 'Du er sammen med..' Hvorfor er jeg ikke på samme måde sammen med de lokale? 

- Jeg kan forstå, at Paul Conway er - af nogle årsager, der ligger før min tid her - blevet en lynafleder for frustration. 

- Han har nogle aktier i EIL, men der er andre folk, der har mange flere end ham. Vi har forslået, at vi får kontrollen, og derfor bør vi dømmes ud fra vores fodbold- og forretningsbeslutninger. Det er helt fint for mig at modtage kritik. 

- Jeg ønsker ikke en strid i retten, og jeg ønsker heller ikke, at folk i Esbjerg skal føle, at de skal vælge side. Jeg vil have, at klubben får lov til at leve op til sit potentiale, siger Warren. 

Headway Football har tidligere gjort det klart, at Paul Conway skal ud af bestyrelsen i EfB, men det var før firmaets nye forslag med EIL. 

Spændende retsmøde
Med to tilbud på dagsordenen er der lagt i kakkelovnen til et yderst spændende retsmøde i Esbjergs Skifteret fredag klokken 10:00. 

David Warren kan ifølge eget udsagn ikke nå frem og deltage fysisk, men han vil være til rådighed fra sin permanente base i New York. 

- Jeg vil være repræsenteret af en advokat ved retsmødet, og jeg er til rådighed, hvis der opstår dødvande, og dommeren opfordrer os til at finde ud af noget, siger han. 

Bold har uden held forsøgt at få en kommentar fra rekonstruktøren Søren Volder, der også er advokat for en af hovedkreditorerne EfB/Ejendom, som har flere af de fremtrædende folk fra den lokale styregruppe siddende i bestyrelsen. 

Bold har desuden taget et dybere kig på, hvem personerne i spillet om EfB er. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 26. runde

FT

NFC

2 - 1

EFB

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce