2022-09-15 12:36:33

EfB-chef afviser: Ejerne sætter ikke holdet

De amerikanske ejere sætter ikke holdet i Esbjerg, fastslår direktør Jens Hammer Sørensen i TV SYD-dokumentaren om klubben.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De nye afsnit af TV SYD-dokumentarserien  'Esbjerg fB: Love it or leave it' er ude, og her er man blandt andet med, da Michael Kryger overtager tøjlerne midlertidigt i marts.

Her går der eksternt spekulationer om, at de amerikanske ejere i Esbjerg sætter holdet i klubben, og det var da også noget, som Kryger spurgte til, da han tog over.

- Den dag, jeg fik overdraget holdet af amerikanerne, spurgte jeg dem, om jeg måtte spille med dem, jeg ville, eller om der var nogen begrænsninger på, siger Michael Kryger i dokumentaren.

- Og helt ærligt så fik jeg at vide, at jeg ville måtte spille med dem, jeg ville. Og det er man nødt til som træner. 

- Men der var også sådan en 'Men husk lige at dem, der skal ud til sommer... Det er bedre, at vi spiller med nogle af vores egne, eller dem der stadig kan sælges'. 

- Det giver jo god mening i et forretningsperspektiv, og var vi foran med 15 point ned til stregen, er jeg ikke sikker på, at Jeppe (Højbjerg, red.) havde spillet, for så giver det mere mening at spille med en ung målmand, der har en fremtid i klubben.

Michael Kryger bliver sygemeldt efter to kampe i Esbjerg, og i dokumentaren afviser direktør Jens Hammer Sørensen, at de amerikanske ejere bestemmer, hvem der skal spille.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der har været skriverier om, at det er vores amerikanske ejere, der sætter holdet, og det har ikke noget på sig, siger Jens Hammer i dokumentaren.

- Det ved jeg også, at Michael er rigtig ærgerlig over, men det er sådan, den her verden er. De tre amerikanske storaktionærer er ikke onde mennesker, der sidder på den anden side af Atlanten og stikker nåle i en voodoo-dukke, der står EfB på. 

- De har truffet nogle forkerte beslutninger hen ad vejen, men de tror rent faktisk på, at det her kan blive en investeringscase, og at de kan tjene penge på det her. Men det kræver, at vi ikke spiller 2. division.

7 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0