2024-05-03 14:28:50

EfB får nye ejere i løbet af nogle timer

Esbjerg fB er tilbage på lokale hænder. I et interview med Bold forklarer styregruppens frontfigur de næste led i klubbens nye kapitel. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Esbjergs Skifteret
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 26. runde

FT

NFC

2 - 1

EFB

Den amerikanske ejerkreds er fortid i Esbjerg fB. 

Fredag stadfæstede skifteretten rekonstruktionsplanen fra den lokale styregruppe, som forud for det var blevet stemt for af samtlige fremmødte kreditorer på retsmødet. 

Det hele betyder, at Esbjerg nu er tilbage på lokale hænder, og at det nye ejerskab bliver det, som den lokale styregruppe løbende har offentliggjort planerne for. 

Alligevel kan det synes svært at gennemskue præcis, hvordan EfB's næste skridt bliver, og derfor talte Bold med frontfiguren for den lokale styregruppe Henry Heiberg kort efter fredagens retsmøde. 

Nye ejere i dag
Hvad sker der med EfB nu? 

- EfB får nye ejere i løbet af nogle timer, en ny bestyrelse og mister formentlig tre point. Dem skal holdet tjene ind igen i aften mod Nykøbing. Det er det, der sker her og nu, og så tager vi den derfra. 

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -EfB får nye ejere i løbet af nogle timer
Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix

- Det vigtigste lige nu er, at det personale, der har været så gruelig meget igennem, og som stadig skal igennem lidt mere, kommer i en situation, hvor de kan indgå nye aftaler og har penge til at gøre det. Og at de ved, at vi overlever under alle omstændigheder, fastslår Heiberg. 

Det er tydeligt at mærke på ham, at dagens dom betyder meget for ham. Han forklarer selv, at det i høj grad handler om, at hele Esbjerg har stimlet sammen i bussen for at få muliggøre denne manøvre. 

- Det er jo en kæmpe gave til vores by, og jeg vil gerne have lov til at udtrykke enorm glæde over, at det her kun har kunnet lade sig gøre på grund af byens kolossale opbakning. 

- Det, vi skal huske, er, at det er ikke investorer eller nogen, der vil bestemme. Det er bare folk, der ønsker at beholde deres fodboldklub. 

- Og så må man gerne sige, at vi ville bare af med amerikanerne. Det var ikke så meget det, det her handlede om. Det handlede om, at hvis man var blevet i amerikansk regi eller i samarbejde med dem, så var EfB gået konkurs. 

- Der er én ting, der ligger fast, og det er krav til medarbejderne, respekt for medarbejderne og få udviklet den her fodboldklub fremad, så vi begynder at kunne være med der, hvor det er sjovt, siger Heiberg. 

Ny bestyrelse
I midten af april offentliggjorde den lokale styregruppe, hvilke personer man gerne ville have i EfB's bestyrelse, hvis man endte med at få ejerskabet. 

Derfor kan vi nu se frem til, at den lokale erhvervsmand Flemming Enevoldsen indstilles som bestyrelsesformand. 

Han vil blive flankeret af den tidligere formand for EfB-fanklubben Blue Knights Søren Andersen samt Kenneth Hagelskjær, der allerede har bistået styregruppen med en række administrative opgaver. 

Sidst, men ikke mindst bliver Søren Copsø også en del af bestyrelsen i rollen som repræsentant for amatørafdelingen. 

Styregruppen har gjort det klart, at man vil styrke bestyrelsen med en fodboldfaglig person, og netop den rekruttering bad Bold om en status på hos Henry Heiberg. 

- Det tager vi stille og roligt. Vi har fuld tillid til, at Lars Lungi kan køre løbet, hvor vi er lige nu. Det er der ikke nogen, der har lyst til at lave om på. 

- Så må vi se, hvordan EfB skal udvikle sig. Om der senere skal en sportschef ind og så videre. Det kan også afhænge af, om der kommer en medinvestor ind, siger Heiberg. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 26. runde

FT

NFC

2 - 1

EFB

Annonce

7 kommentarer

Se kommentarer
Annonce