2022-05-23 15:37:00

EfB'er straffet: Råbte 'fucking abe' til dommer

Esbjergs forsvarspiller Kevin Conboy modtager en ekstra spilledages karantæne, fordi han råbte 'fucking abe' til dommer Lasse Graagaard i onsdagens 2-3-nederlag til Fremad Amager.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 32. runde

FAW

EFB

3 - 0

JAM

- Du er en fucking abe. 

Frustrationen var enorm, da Esbjergs forsvarsspiller Kevin Conboy blev udvist i onsdagens 2-3-nederlag til Fremad Amager, og det fik kampens dommer Lasse Graagaard at mærke. 

Ifølge dommerens indberetning til DBU råbte Conboy nemlig 'du er en fucking abe' til ham i forbindelse med udvisningen i det 65. minut, og det har nu fået konsekvenser. 

Fodboldens Disciplinærinstans har nemlig valgt at tildele Kevin Conboy en ekstra spilledags karantæne for udbruddet, der desuden indebar en kommentar til hele dommerteamet, som Conboy ifølge indberetningen kaldte for 'en flok mongoler' efter kampen i spillertunnellen.

Artiklen fortsætter efter billedet

Danmark -EfB'er straffet: Råbte 'fucking abe' til dommer
Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix

I kendelsen fra Fodboldens Disciplinærinstans fremgår det, at Conboy har undskyldt sit sprogbrug, som han ikke kan retfærdiggøre. 

Til gengæld har han oplyst, at han ikke forstod det røde kort, som blev givet i årets måske vigtigste kamp, og at det var derfor, følelserne løb af med ham.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Du kan se Conboys udvisning i videoen, der ligger øverst i artiklen.

Nederlaget til Fremad Amager betød, at Esbjerg endegyldigt rykkede ned i 2. Division.

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 32. runde

FAW

EFB

3 - 0

JAM

28 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
annonce
0