En ung Esbjerg-spiller skal ud at prøve sig af i Europa.
18-årige Zamir Aliji skal nemlig en tur til Portugal og Italien, hvor han skal prøvetræne i S.C. Braga og A.C. Perugia.
Zamir Aliji spiller til dagligt på Esbjergs U19-hold, og klubben glæder sig over interessen fra de to klubber.
- Da vi fik henvendelsen og blev præsenteret for mulighederne, talte vi sammen om det, og vi mener, det er godt for alle parter.
- For os i EfB er det endnu en blåstempling af vores talentarbejde, og for Zamir Aliji er det et skulderklap i forhold til de skridt, han har taget, siden han kom til klubben for et år siden, og han får nu muligheden for at se, hvad der skal til på et højt niveau i først Portugal og dernæst Italien. Vi glæder os til at følge opholdene, siger Esbjergs talentchef Anders Brynaa til klubbens hjemmeside.
Zamir Aliji blev hentet til Esbjerg i januar, og han kom til fra Lyngby Boldklub.
Braga spiller i den bedste italienske række, og Perugia spiller i den næstbedste italienske række.

Esbjerg fB
CampoBet 2. division


































