Alexander Ammitzbøll har siden januar trænet med i Esbjerg, hvor han tilsyneladende har efterladt et positivt indtryk.
I hvert fald oplyser Betinia Liga-klubben torsdag, at den 27-årige angriber er blevet udstyret med en aftale, der gælder frem til sommer.
Sportschef Sebastian Brydegaard glæder sig over aftalen med den tidligere AGF'er.
- Alexander Ammitzbøll har været en del af vores hverdag i en længere periode, og det har givet os rigtig gode muligheder for at lære ham godt at kende både som spiller og som person.
- Alexander har arbejdet hårdt på træningsbanen for at blive helt kampklar, han er faldet godt til i truppen og har samtidig bidraget positivt til miljøet i EfB.
- Vi går samtidig ind i en vigtig, afsluttende del af sæsonen, hvor det for os handler om at stå så stærkt som overhovedet muligt i de resterende otte kampe.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Med tilføjelsen af Alexander til truppen styrker vi nu konkurrencesituationen til både træning og kamp i offensiven, uanset hvor mange spilleminutter det bliver til for ham.
- I den kontekst er det en vigtig tilføjelse i vores jagt på at hente nogle af de små procenter, som kan gøre en forskel for os, lyder det.
Alexander Ammitzbøll forlod norske Aalesund i slutningen af 2025.
Den 27-årige angriber har døjet med hele tre korsbåndsskader, og man skal helt tilbage til den 13. august 2022 for at finde den seneste gældende kamp.

Eriksen vil til EM 2028
Hattrick | Afsnit 67Christian Eriksen fortsætter på landsholdet – og har nu også sat et konkret mål for fremtiden.
Læs mere
Esbjerg fB
Betinia Liga


































