2024-07-25 14:34:41

Esbjerg tæt på islandsk talent

Ifølge Bolds oplysninger er Breki Baldurssons prøvetræninger i Esbjerg fB gået så godt, at den 17-årige midtbanespiller er blevet enig med vestjyderne om en permanent kontrakt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 2. runde

FT

HOB

3 - 6

EFB

Esbjerg bliver snart en islænding rigere.

Den centrale midtbanespiller Breki Baldursson stødte i starten af juli til førsteholdstræningen på Gl. Vardevej, hvor han var på besøg fra Fram Reykjavík i hjemlandet. 

Og han har tilsyneladende vist sig fornuftigt frem under sit prøveophold.

Godt nok har det 17-årige talent vendt snuden mod Island igen, men det er på lånt tid, for ifølge Bolds oplysninger er Baldursson tæt på at skrive under på en permanent kontrakt med Esbjerg. 

Det er endnu ikke fastlagt, om midtbanespilleren skal spille sine kampe i NordicBet Ligaen og dermed træde direkte ind på førsteholdet. 

Han kommer dog efter alt at dømme til at have sine daglige træninger i selskab med cheftræner Lars Lungi Sørensen på sidelinjen og sammen med resten af 1. divisionsmandskabet.

Onsdag sagde Fram-træner Daði Guðmundsson følgende til det islandske medie Fotbolti om Baldursson.

- De (Esbjerg, red.) er meget interesserede. Vi er i dialog med dem. De tilbød ham et prøveophold, og han gjorde det godt.

På trods af sin unge alder har Baldursson spillet over 30 kampe for Fram Reykjavík i den bedste islandske række ifølge Transfermarkt.

Breki Baldursson var dog ikke den eneste spiller, Esbjerg testede i starten af juli. 

Også den 22-årige franskmand Exauce Boula, der har en fortid i LOSC Lille, fik lov til at vise sig frem, men han er ifølge Bolds oplysninger rejst tilbage til Frankrig uden udsigt til en aftale med esbjerggenserne.

Esbjerg indledte sæsonen med et 1-2-nederlag til OB. Næste opgave er mod Hobro IK på hjemmebane.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

1. div - 2. runde

FT

HOB

3 - 6

EFB

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce