2. division -Holten om EfB-sejr: Fantastisk under svære forhold
2022-10-03 11:52:01
Foto: Esbjerg fB

Holten om EfB-sejr: Fantastisk under svære forhold

Esbjerg-profilen Emil Holten siger, at der er en fantastisk stemning i truppen efter weekendens sejr over FC Roskilde. Det var dog en kamp under svære forhold, mener han. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Esbjerg fB skulle en tur til Roskilde for at duellere mod FC Roskilde i 2. division, og her fik vestjyderne gjort arbejdet færdigt, da Esbjerg vandt med 1-0 på et mål af Emil Holten. 

Emil Holten siger til EfB TV, at holdet leverede en rigtig stærk præstation i første halvleg, men det var ikke en nem kamp. 

- Det er en fantastisk følelse. Tre point betyder alt, og det er så dejligt at vinde. Det var en svær kamp under nogle svære forhold, som det ofte er i den her række. Holdene er ikke så dårlige, som nogle tror, men vi stod sammen som hold, og det var fantastisk at få tre point, siger Emil Holten til EfB TV. 

Esbjerg-matchvinderen mener, at hjemmeholdet lykkedes bedre med deres fysiske spil i anden halvleg, og det gjorde det sværere for Esbjerg i de sidste 45 minutter. 

- Vi fik ikke løbet de der omstillinger, som tog pusten fra dem, så de fik lov til at dominere lidt mere på det fysiske, som de kan finde ud af. Vi fik ikke gang i det i anden halvleg, men det var en god første halvleg, og hvis vi var lidt mere heldige, var vi kommet foran 3-0. 

Esbjerg er lige nu nummer to i 2. division med tre point op til B.93. Vestjyderne har dog spillet en kamp mindre.


Foto: Esbjerg fB

Ingen kommentarer

I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.

Skriv kommentar

annonce
annonce
annonce
annonce
0