Jesper Lauridsen sætter punktum.
Den 33-årige forsvarer stopper nemlig sin karriere som aktiv fodboldspiller.
Det oplyser Esbjerg mandag formiddag i en pressemeddelelse. Her fremgår det ligeledes, at Lauridsen nu ser frem til en ny tilværelse uden for fodbolden:
- Jeg er stolt af den karriere, jeg har bag mig, for jeg har prøvet det hele i dansk fodbold. Det er en speciel branche på godt og ondt, og jeg ser tilbage på både op- og nedture med glæde, og tager erfaringerne med mig videre til mit næste arbejdsliv.
- At slutte karrieren i EfB har jeg det godt med, for det er en klub, der betyder rigtig meget for mig, og jeg tager herfra som en fan. Prikken over i’et for mig havde selvfølgelig været, at EfB var tilbage blandt de allerbedste nu, men jeg er sikker på, det vil komme med tiden, for klubben er et rigtig godt sted og pilen peger i den rigtige retning på mange fronter.
- Jeg kommer til at følge meget med fremover, og ønsker alle i omkring held og lykke, ligesom jeg vil slutte af med at sige tak til alle, jeg har mødt i min karriere
Jesper Lauridsen kan se tilbage på en karriere, hvor han nåede at tørne ud for klubber som FC Midtjylland, Randers FC og Hobro IK.
Det blev til hele 164 førsteholdskampe i Esbjerg.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Esbjerg fB
Betinia Liga
































