Det har langt fra været omkostningsfrit for EfB at slippe af med det amerikanske ejerskab og komme tilbage på lokale hænder.
Det fortæller klubbens bestyrelsesformand Flemming Enevoldsen til Bold.
- Alt i alt - og det er vel at mærke uden at regne medarbejderes tid og alle dem, der har ydet en gratis indsats, med - bliver det et par millioner kroner, siger EfB-bossen.
Det var en styregruppe bestående af lokale kræfter, der i februar indledte det juridiske tovtrækkeri om EfB ved at sende klubben i rekonstruktion.
Siden fulgte et langt forløb med adskillige retsmøder. Den 3. maj kulminerede det, da rekonstruktionen blev stadfæstet og EfB dermed kom på lokale hænder.
Slipper for ekstraregning
De nu forhenværende amerikanske ejere med kontroversielle Paul Conway i spidsen gjorde gennem flere måneder et sidste forsøg på at annullere rekonstruktionen ved at indgive en appel til Højesteret.
Artiklen fortsætter efter billedet

Først den 11. november kom svaret. Højesteret afviste at tage sagen. Til stor glæde for Flemming Enevoldsen og resten af det nye EfB-ejerskab.
- Jeg var selvfølgelig meget lettet. Vi havde efterhånden betalt et relativt stort beløb til advokater og revisorer i forbindelse med rekonstruktionen, som trak ud over meget langt tid.
- Derfor er jeg ekstraglad for, at vi ikke skal forbi Højesteret. Jeg tror såmænd også, vi havde vundet i Højesteret, men så skulle vi have brugt endnu flere penge på sagen.
Så I slipper for en endnu tungere regning ved ikke at skulle i Højesteret?
- Ja, og uden at vide det præcist har jeg læst, at der kan være flere års ventetid på sådan en Højesteretssag.
- Det ville have været skrækkeligt at vente på, afslutter EfB-formanden.
Fredag kan du med Bold+ få et dybdegående indblik i EfB's nye ejerskab, som har en konstruktion, der er ganske sjælden i dansk professionel fodbold.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere

Esbjerg fB
Betinia Liga



































