30-årige Lukas Jonsson har valgt at rejse fra NordicBet Liga-klubben Vendsyssel til Esbjerg fB i 2. division i jagten på mere spilletid.
Den erfarne målmand har store forventninger til opholdet i Esbjerg.
- Jeg er kommet til en ambitiøs, stor klub, og det glæder jeg mig over.
- EfB er en klub, man kender med en stor historie og flotte faciliteter, så jeg er selvfølgelig glad for at være her, og det bliver spændende at møde holdet og træne med spillerne.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Der venter os en vigtig forårssæson, hvor vi skal ud og præstere, så fansene bliver glade, og jeg vil gøre alt for, at vi lykkes med at skabe gode resultater, siger Lukas Jonsson til Esbjergs hjemmeside.
Jonsson har i denne sæson blot stået tre kampe for Vendsyssel i pokalen.
Den svenske målmand skiftede til Vendsyssel i sommeren 2021, og han har fået en kontrakt med Esbjerg til sommeren 2024.
Esbjerg er med i den tætte topstrid af 2. division, da klubben er nummer to i rækken. Det er a point med Aarhus Fremad, der fører.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar