En stor fiaskosæson er forbi for Esbjerg fB.
Klubben formåede nemlig ikke at rykke op i NordicBet Ligaen, og derfor må vestjyderne tage til takke med en ny sæson i 2. division.
Han sagde også i den forbindelse, at det vil være dyrt for klubben at skulle en sæson mere i 2. division.
Selv om det bliver dyrt for Esbjerg fB, vil klubben dog ikke sælge ud af profilerne for enhver pris, siger direktøren til bold.dk.
Emil Holten nettede hele 16 gange for Esbjerg i 2. division og har spillet i Superligaen. Elias Sørensen har en fortid i Newcastle, og Mads Larsen har tidligere været rygtet til Superliga-klubber.
Det er tre af profilerne, som har kontrakter til sommeren 2025, og de kan blive solgt, men det skal være til den rigtige pris.
- Mange af vores spillere har præstereret rigtig godt i foråret. De har spillet på et ret succesfuldt hold, der har vundet meget og fået en del point og scoret en del point.
- Der kommer selvfølgelig noget interesse for flere af dem, men vi kommer ikke til at forære nogle spillere væk. Økonomien skal hænge sammen, og Mads, Elias og Emil har en værdi for EfB.
- Vi er jo som alle andre klubber en sælgende klub, så hvis der kommer et godt tilbud på en af vores spillere, så kigger vi på det, siger Jens Hammer Sørensen til bold.dk.
Direktøren slår fast, at der lige nu ikke er bud efter de tre profiler lige nu.
Unge spillere kan blive en del af førsteholdet
I forhold til Esbjergs transfervindue kan det sagtens tænkes, at klubben vil forsøge at få flere unge spillere fra akademiet ind på førsteholdet.
- Vi har en filosofi om, at vi skal være en lille smule stærkere, når vi kommer ud af transfervinduet, end da vi gik ind.
- Det kan man gøre på mange måder. Vi har et godt ret akademi, hvor vi har licens på øverste hylde i dansk fodbold.
- Vores unge og talentfulde spillere spiller i U19 Ligaen, så vi har en del talentfulde spillere.
- De skulle gerne have kortere til førsteholdet end i en Superliga-klub. Det er også en mulighed at forstærke sig den vej rundt, siger Jens Hammer Sørensen til bold.dk.


Esbjerg fB
CampoBet 2. division
































