2023-02-03 09:24:02

Ung midtbanespiller: Har altid været en drøm at spille for EfB

Elias Valentin Andersen skal fremover tørne ud for Esbjerg fB , da han er blevet hentet i Kolding IF. Den unge midtbanespiller fortæller, at det er et skridt op i karrieren. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kolding IF har fået sendt 17-årige Elias Valentin Andersen videre, da klubben har solgt ham til Esbjerg fB. 

Midtbanespilleren er selv fra Esbjerg og har tidligere været en del af samarbejdsklubben Sædding/Guldager IF. 

Andersen siger til EfB's hjemmeside, at han har et specielt forhold til Esbjerg fB. 

- Det har altid været en drøm for mig at spille fodbold for EfB, så det har trukket meget, da jeg fik chancen. 

Artiklen fortsætter efter billedet

2. division -Ung midtbanespiller: Har altid været en drøm at spille for EfB
Foto: Esbjerg fB

- Samtidig er det et skridt op i forhold til Kolding, fordi jeg skal spille i U19 Ligaen, og så lyder projektet bare rigtig spændende. 

- Nu glæder jeg mig til at begynde med mine nye holdkammerater og bare arbejde hårdt mod drømmen, der selvfølgelig er at spille på førsteholdet en dag, siger Elias Valentin Andersen til EfB's hjemmeside. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det blev til en enkelt førsteholdskamp for Kolding IF, men i denne sæson har midtbanespilleren scoret tre mål i otte kampe i U19 Ligaen.

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0