2022-08-08 19:39:01

Everton må undvære Godfrey i tre måneder

Forsvarsspiller Ben Godfrey er blevet opereret for en ankelskade og forventes ude i tre måneder, meddeler Everton mandag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det så grimt ud, da Evertons Ben Godfrey 18 minutter inde i kampen mod Chelsea måtte bæres ud af banen med en alvorlig skade.

Frank Lampards tropper må se bort fra forsvarsspilleren de kommende tre måneder.

Det skriver Premier League-klubben mandag på sin hjemmeside.

Godfrey, som pådrog sig en alvorlig ankelskade, har mandag morgen været under kniven.

I samme meddelelse skriver Everton, at Yerry Mina også har pådraget sig en skade, som man ikke helt kender omfanget af endnu.

Everton tabte med 0-1 til Chelsea i sæsonens første kamp.

1 kommentar

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce
0