

Idrissa Gana Gueye sidder med en dårlig smag i munden, selvom Everton formåede at slå Manchester United med 1-0 på Old Trafford.
Everton-spilleren gav nemlig sit hold en forfærdelig start på kampen, da han blev udvist efter kun 13 minutter. Det skete, efter at Gueye havde givet en holdkammerat en lussing.
Gueye endte i en diskussion med Michael Keane, og så endte det altså med en flad til sidstnævnte.
Nu har Gueye taget bladet fra munden efter den absurde episode.
- Jeg vil først undskylde til min holdkammerat Michael Keane. Jeg tager det fulde ansvar for min reaktion. Jeg vil også undskylde til mine holdkammerater, staben, fansene og klubben.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det, som skete, afspejler ikke, hvem jeg er eller mine værdier. Følelserne løb af med mig, men intet retfærdiggør den slags opførelse.
- Jeg skal nok sørge for, at det aldrig kommer til at ske igen, skriver Idrissa Gana Gueye på Instagram.
I kan se episoden i videoen øverst i artiklen.

Birk klar til comeback
Hattrick | Afsnit 73Efter måneder væk fra rampelyset melder Frederik Birk sig nu klar til næste skridt i trænerkarrieren – men hvad er det for et job, han går efter?
Læs mere
Everton
Premier League







































