Østrigske Ralph Hasenhüttl blev i november fyret som manager i Southampton, men nu bliver han sat i forbindelse med et nyt job i Premier League.
Everton valgte mandag at fyre Frank Lampard, derfor er klubben på udkig efter en erstatning.
Tidligere har det været fremme, at Everton ønsker at bringe Marcelo Bielsa tilbage til Premier League, og det beretter Sky Sports også tirsdag aften.
Artiklen fortsætter efter billedet

Ifølge mediet har Everton dog et alternativ klar, hvis det ikke lykkes at hyre Bielsa. Her peger pilen på Hasenhüttl.
55-årige Hasenhüttl nåede at stå i spidsen for Southampton i 173 kampe, han havde et pointsnit på 1,26.
Everton er i øjeblikket inde i en skidt periode, klubben er næstsidst i Premier League, dermed flirter traditionsklubben med nedrykning.