NordicBet Liga-klubben FC Helsingør har jagtet en ny assistent, da Mikkel Thygesen valgte at stoppe i klubben i mandags.
Nu har divisionsklubben dog fået styr på, hvem der skal overtage på den korte bane.
FC Helsingør skriver i en pressemeddelelse, at 23-årige Markus Søgaard Uglebjerg bliver den nye assistent. Han kommer fra et job i OB som U14-træner og Assistent head of recruitment.
Han har fået en kort aftale frem til den 31. marts.
Uglebjerg har dog tidligere været en del af FC Helsingør som blandt andet ungdomstræner.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den vikarierende cheftræner Daniel K. Pedersen siger, at han er glad for tilgangen.
- Markus og jeg kender hinanden, da vi tidligere har arbejdet sammen på akademiet. Vi tænker meget ens fodboldmæssigt, hvilket er en vigtig ting for mig. Jeg er rigtig glad for at han kunne komme så hurtigt.
- Det er vigtigt med to trænere som tænker ens, da det gavner holdet mest muligt. Jeg glæder mig til at han lander og falder helt på plads, siger cheftræner Daniel K. Pedersen i en pressemeddelelse.
FC Helsingør indtager femtepladsen i NordicBet Ligaen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Helsingør
Betinia Liga


































