Brian Gellert har modtaget en stor erstatning for fyringen i FC Helsingør.
Ifølge Helsingør Dagblad er der tale om et beløb på lige under en million kroner.
Den tidligere sportschef ønsker ikke at kommentere på beløbets størrelse, men forklarer over for lokalavisen, at han er glad for, at sagen nu er lukket.
- Det har været en opslidende tid, for jeg har hele tiden skulle forklare situationen ud fra den melding, som klubben fyrede mig med. Jeg har brugt det seneste halve år på at komme helt ovenpå, og jeg er et fint sted nu.
- Med den erstatning jeg har fået, synes jeg, det står meget klart, at det ikke var mig, som var forkert på den. Nu er det tid at komme videre, siger Gellert til Helsingør Dagblad.
Artiklen fortsætter efter billedet

Da FC Helsingør i maj 2022 fyrede Brian Gellert, blev afskedigelsen i første omgang begrundet med, at den tidligere sportschef havde udvist upassende adfærd.
Vendingen, der senere blev fjernet fra klubbens pressemeddelelse, fik et retligt efterspil, som dog endte i et forlig mellem Gellert og FC Helsingør.
Gellert-fyringen blev foretaget, mens FC Helsingør var under amerikansk ledelse.
Sidenhen er klubben kommet på lokale hænder, og så sent som i fredags blev aktiemajoriteten opkøbt af en ny ejer. Læs mere om det her.
Ingen kommentarer
I øjeblikket er der ingen kommentarer til denne artikel. Vær den første til at kommentere.
Skriv kommentar