Efter to sæsoner i Helsingør skal Jacob Schoop videre.
Den 35-årige dansker er dog ikke klar på at stoppe karrieren endnu.
Det fortæller den tidligere OB- og Vejle-spiller til Bold.
- Jeg håber at finde noget på så højt niveau som muligt herhjemme, indleder Schoop.
- Jeg er godt klar over, at Superliga-klubber nok ikke lige står klar, men derunder synes jeg stadigvæk, at jeg har niveauet.
- Jeg synes også, at kroppen har det godt. Jeg har haft en sæson, hvor jeg har været fri for skader. Så min krop har det, som den skal. Ligeledes har jeg motivation for mere fodbold.
Artiklen fortsætter efter billedet

Schoops tid i Helsingør, der i denne sæson rykkede ned, har været med både op- og nedture, men med en vis sandsynlighed bliver det ikke dér, at midtbanekrigeren med 109 Superliga-kampe fortsætter sin karriere.
- Som udgangspunkt fortsætter jeg ikke i Helsingør. Man skal aldrig sige aldrig, men det bliver nok ikke dér, at jeg fortsætter karrieren. Vi er et sted, hvor begge parter kigger andre veje.
For Schoops vedkommende er det også på tide at tænke fremad, da der skal være en karriere efter spillet på selve banen for den garvede danske midtbanespiller.
- Samtidig tager jeg en B-licens som træner, og det har også min interesse på sigt. Jeg føler, at jeg har noget at bidrage med inden for det fag.
-Jeg har længe været anfører i Vejle, hvor jeg havde meget ansvar og var trænerens forlængede arm. Så det er helt sikkert en vej, jeg gerne vil gå efter fodbolden.
Schoop har ligeledes spillet en kort periode på Island.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Helsingør
Betinia Liga
































