2023-03-30 14:57:29

Köln-chef raser over transferforbud: Det er en farce

FC Köln-sportschef Christian Keller er rasende over, at klubben har fået et transferforbud, og han kalder FIFA's dom for en farce.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 26. runde

FT

FCK

0 - 0

GLA

I januar 2022 hentede FC Köln den unge slovenske angriber Jaka Cuber Potcnik.

Den nu 17-årige FC Köln-spiller havde kort forinden revet sin kontrakt i stykker i NK Olimpija, og derfor betalte den tyske klub ikke for spilleren.

Det fik den slovenske klub til at gå til FIFA, da Olimpija mente, at spilleren var blevet bedt om at gøre det af Köln, og det har nu udmøntet sig i en stor straf til den tyske klub.

Köln skal betale 51.750 euro til Olimpija Ljubljana, og så må klubben ikke handle i de to kommende transfervinduer.

Desuden har Jaka Cuber Potcnik fået forbud mod at spille i de næste fire måneder.

Onsdag aften reagerede Köln på nyheden ved at skrive, at de var uenige, og at man ville appellere sagen til sportsdomstolen CAS.

Artiklen fortsætter efter billedet

Bundesliga -Köln-chef raser over transferforbud: Det er en farce
Foto: Wolfgang Rattay/Reuters/Ritzau Scanpix

Nu har FC Köln-sportschef Christian Keller også kommenteret på sagen, og han er rasende.

- Olimpija Ljubljana startede en retssag, og vi indgav vores erklæring. FIFA traf herefter en absurd dom uden grundlag, ifølge os. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- FIFA-lovgivningen er bygget på en omvendt bevisbyrde. Dommen siger ikke, at FC Köln tilskyndede spilleren til at bryde kontrakten, men at vi ikke kan bevise det modsatte. 

- Det er en kæmpe forskel. Sådan noget ville der ikke ske i Tyskland. Vi står i en svær situation, som vi skal løse.

- Vi vil anke dommen, fordi vi mener, at det er en farce. Det gælder ikke kun i substansen, men også i, hvordan sagen er opstået, siger Christian Keller blandt andet til klubbens hjemmeside.

Sportschefen håber, at straffen vil blive løftet midlertidigt, mens appelsagen pågår. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Bundesliga - 26. runde

FT

FCK

0 - 0

GLA

1 kommentar

Skriv kommentar
annonce
annonce
annonce