A-Liga Kvalifikation -FCK's kvinder kan miste profil: Østrigsk mesterklub står klar
Foto: Freja Borne/FC København
2026-06-09 18:00:00
Foto: Freja Borne/FC København

FCK's kvinder kan miste profil: Østrigsk mesterklub står klar

Maria Hovmark har været en profil for FC Københavns kvinder, men kontrakten står til at udløbe denne sommer. Det vil de østrigske mestre fra Austria Wien udnytte, kan Bold fortælle.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Kvindeliga (k) - 10. runde

lørdag 13. jun

FCK

vs

FCM

FC Københavns kvinder skal for første gang i klubbens historie spille med i A-ligaen efter sommerferien.

Løvinderne formåede at sikre sig oprykning til landets bedste række, da man senest slog FC Thy-Thisted med 4-1, hvor Maria Hovmark var flyvende med to mål.

Det kan dog være hendes sidste i FCK-trøjen.

Hovmarks kontrakt udløber denne sommer, og som Bold forstår det, er hun ikke blevet tilbudt en ny aftale endnu.

Hun kommer dog ikke til at mangle bejlere, da der allerede nu er interesse for den 27-årige angriber.

Ifølge Bolds oplysninger er Austria Wien interesseret i Hovmark og har taget kontakt for at blive klogere på hendes personlige vilkår.

Et skifte til Austria Wien ville være et skridt op for danskeren. Austria Wien har netop vundet mesterskabet for første gang i Østrig, efter at St. Pölten i ti år har siddet på tronen i Frauen Bundesliga.

Maria Hovmark står i denne sæson noteret for 11 mål og seks assists i 19 kampe for FC Københavns kvinder.

Hun har tidligere spillet for flere udenlandske klubber som Djurgården, Avaldsnes IL, Lazio og SF Damiense i Portugal, som var sidste stop inden skiftet til FC København.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Kvindeliga (k) - 10. runde

lørdag 13. jun

FCK

vs

FCM

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce