A-Liga -Tidligere landsholdsspiller skifter til FCK’s løvinder
Foto: FCK Media
2026-09-01 16:18:36
Foto: FCK Media

Tidligere landsholdsspiller skifter til FCK’s løvinder

Sarah Jankovska vender hjem til Danmark efter tre år i udlandet. Den 27-årige midtbanespiller har skrevet kontrakt med FC København.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Kvindeliga - 6. runde

lørdag 5. sep

FCK

vs

ASA

FC København styrker kvindeholdet med en erfaren forstærkning.

Tirsdag meddeler klubben, at Sarah Jankovska skifter til løvinderne på en kontrakt, der bringer den 27-årige midtbanespiller tilbage til Danmark.

Sarah Jankovska har de seneste tre år spillet fodbold i udlandet.

I 2023 forlod hun HB Køge til fordel for Dijon FCO, inden turen efter to år i Frankrig gik videre til FC Badalona Women i den bedste spanske række.

Nu vender hun altså hjem for at repræsentere FCK i klubbens første sæson i A-Liga.

Sarah Jankovska har desuden erfaring fra det danske A-landshold, som hun har repræsenteret to gange. Hun har også spillet for både U19- og U23-landsholdet.

Hun begyndte sin fodboldkarriere i BK Skjold på Østerbro og har siden spillet for blandt andre BSF, FC Nordsjælland, B.93 og HB Køge.

Romaney Pinnock, Head of Women's Football i FCK, glæder sig over tilgangen og fremhæver især spillerens mentale udvikling.

- Hun har åbent talt om de personlige udfordringer, hun har oplevet under sin fodboldkarriere, og hvordan disse har hjulpet hende til at blive mentalt stærkere, siger Romaney Pinnock til klubbens hjemmeside.

- Vi håber at kunne tilbyde Sarah et støttende og professionelt miljø, der giver hende mulighed for at stråle både på og uden for banen.

I FCK får Sarah Jankovska trøje nummer 10, og hun kan allerede få debut lørdag, når løvinderne møder ASA Aarhus på hjemmebane.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Kvindeliga - 6. runde

lørdag 5. sep

FCK

vs

ASA

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce