63 minutter fordelt på to kampe er det blevet til for Akinkunmi Amoo, siden han ankom til FC København fra Hammarby i januar.
Det er derfor ikke gået helt som planlagt, og Amoo er også løbet ind i en skade, som har holdt ham ude af Jess Thorups mandskab i den seneste tid.
Det ser dog heller ikke ud til, at de 63 minutter vokser yderligere i denne sæson, fortæller Thorup efter 0-0-kampen mod FC Midtjylland, hvor han også kommer ind på status hos Victor Kristiansen.
- Amoo har fået en forstrækning i baglåret og er, som det ser ud nu, ude i resten af sæsonen. Vi håber stadig på VK, men lige nu går der i hvert fald en eller to uger, før han er klar.
En anden spiller, som også er røget på skadeslisten, er David Khocholava. De håber dog på i FCK-lejren, at stopperen kan være med i søndagens Derby mod Brøndby.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han mærkede noget i sit forlår i torsdags til træning. Vi overvejede, om vi skulle tage en chance med at tage ham med i truppen, men det valgte vi at lade vær med.
- Han var med i bruttotruppen, da vi træffer en afgørelse helt til sidst. Men jeg vidste godt, at der var en mulighed for, at han ikke kunne spille.
- Vi skal have en snak om det mandag for at se, hvor lang han er, og hvor meget vi kan presse ham i løbet af ugen, så han forhåbentlig kan være klar til søndag, lyder det fra Jess Thorup.
Det er på søndag klokken 16:00, at FC København skal forsøge at holde fast i deres føring i 3F Superligaen, når de skal en tur til Vestegnen for at møde Brøndby.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga






































