2026-09-15 22:09:47

Beijmo paf over selfie: Han får nok problemer

Felix Beijmo oplevede en usædvanlig situation under pokalopgøret mod Skovshoved, da en baneløber ganske uhindret løb ind på grønsværen og tog et billede med ham. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på Vanløse Idrætspark
Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

FT

SKO

0 - 3

FCK

31'
01
Geovanni Vianney Ndjee
Mål
60'
02
William Clem
Mål
68'
03
Viktor Dadason
Mål

En baneløber stjal fokus midt i anden halvleg af tirsdagens pokalopgør mellem Skovshoved og FC København på Vanløse Idrætspark.

En ung dreng sprintede pludselig ind på kunstgræstæppet med kurs mod Felix Beijmo, som han ganske tydeligt ville i kontakt med.

Situationen vakte først og fremmest opsigt, fordi drengen øjensynligt lykkedes med at tage et billede sammen med den svenske FCK-spiller, men også fordi seancen foregik fuldkommen uhindret. 

Selv 28-årige Beijmo, der oplevede det hele fra tæt hold, stod forvirret tilbage. 

Det fortæller han til Bold og øvrige medier efter 3-0-sejren.

Artiklen fortsætter efter billedet

Betano Pokalen -Beijmo paf over selfie: Han får nok problemer
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

- Der kom en lille dreng løbende mod mig. Han løb ret hurtigt, og hvis jeg skal være helt ærlig, vidste jeg ikke rigtigt, hvordan jeg skulle håndtere det. 

- Jeg prøvede bare at blive stående, hvor jeg stod, og hvis han så ville tage en selfie med mig, så tror jeg, at han lykkedes med det. Til gengæld tror jeg, at han får lidt problemer med sine forældre i aften, siger Beijmo.

Han trækker en smule på smilebåndet over situationen, der i realiteten var ganske udramatisk, men samtidig ønsker han ikke, at det gentager sig.

- Drengen får måske ikke lov til at møde op til næste kamp, men det var hans egen beslutning. 

- Selvfølgelig støtter vi ikke op om, at folk løber ind på banen, men mon ikke han får en lektion af det, afslutter Felix Beijmo.

Den unge baneløber løb uhindret fra banen, og først da han var tilbage på tribunen, blev han antastet af kontrollører. Det så dog ud til, at han fik lov til at blive på stadion.

Artiklen fortsætter efter indholdet

Pokalen - 3. runde

FT

SKO

0 - 3

FCK

31'
01
Geovanni Vianney Ndjee
Mål
60'
02
William Clem
Mål
68'
03
Viktor Dadason
Mål
Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce