2026-07-20 16:05:00

Bo Svensson efterlyser FCK-transfers: Det er ikke optimalt

Cheftræner Bo Svensson indrømmer, at det ikke er optimalt, at FC København ikke har hentet flere nye spillere, end tilfældet er, få dage inden sæsonstarten.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold på 10'eren
Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 2. runde

torsdag 23. jul

POL

vs

FCK

Er FC København gået i stå i transfervinduet?

FC København har indtil videre sagt farvel til en lang række spillere denne sommer, men det er kun Felix Beijimo og Alex Král, der er kommet ind i truppen.

En trup, der trænger til forstærkninger.

På torsdag begynder sæsonen for københavnerne med et opgør mod FC Polissya i Conference League-kvalifikationen, inden det få dage senere gælder Lyngby Boldklub i Superligaen.

Bo Svensson erkender da også, at han havde forventet mere aktivitet på transfermarkedet på nuværende tidspunkt.

Men det er dog for tidligt at svare på, om truppen er stærk nok til at vinde Superligaen, lyder det fra FCK's cheftræner.

- Jeg havde gerne set, at der ville være sket nogle ting. Det er især på spillere ind, som vi ikke har kunnet indfri. Vi har selvfølgelig hentet Alex, som jeg er rigtig glad for. Men jeg havde gerne set, der var sket noget mere.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Bo Svensson efterlyser FCK-transfers: Det er ikke optimalt
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Måske skal den vurdering også falde lidt senere hen i transfervinduet. Så lige nu må det være op til andre at vurdere det. Jeg synes, at de spillere, som jeg har her, har leveret en rigtig god preseason. Vi er parate.

- På den anden side ved vi også godt, at vi skal have noget ind. Vi skal have nogle forstærkninger, da vi har mistet en del spillere. Det skal vi have erstattet, siger Bo Svensson til Bold og den øvrige presse efter mandagens træning.

Utålmodige Bo
Bo Svensson må derfor 'nøjes' med de spillere, som i disse dage løber rundt på FC Københavns træningsanlæg på Frederiksberg.

Selvom han står med ansvaret som cheftræner, understreger han, at han ikke er frustreret over situationen.

- Jeg vil jo ikke sige, at det er frustrerende. Det ville det være, hvis jeg så spillere ude på træningsbanen eller manglende holdånd. Så ville jeg virkelig begynde at være bange.

- Jeg er ret overbevist om, at vi glæder os rigtig meget. Det er noget, vi har set frem til. Men jeg vil nok mere sige, at ordet 'utålmodig' beskriver det. Det tror jeg også, Kristjaan (Speakman, red.) kan bevidne.

256684
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Sportsdirektør Kristjaan Speakman hører da også jævnligt fra sin cheftræner.

Da Bo Svensson bliver spurgt af Bold, hvor ofte han banker på sportsdirektørens dør, kommer svaret med et grin.

- Det er nogle gange. Når jeg prøver at få fat i ham, tager han ikke lige telefonen. Men nej, jeg snakker med Kristjaan mange gange i løbet af sådan en dag her. Det er både på hans initiativ, men også på mit eget.

- Så det er jeg (utålmodig, red.). Men jeg er glad for, at de spillere, jeg har haft, har leveret i den her preseason. Jeg synes, at vi så gode ud i den sidste træningskamp mod Viborg, så det har været en stigende tendens.

Forstår fansenes utilfredshed
Bo Svensson er ikke den eneste, som er utålmodig på grund af de manglende nye spillere i FC København.

Blandt FCK-fansene vokser utålmodigheden ligeledes, efter at klubben har mistet flere spillere uden for alvor at have fyldt hullerne ud.

Den reaktion har Bo Svensson stor forståelse for.

- Ja, det kan jeg sagtens. Det er bare at kigge på fakta. Vi har mistet en masse spillere, og så har vi har fået to rigtig gode spillere ind i den retning, som vi gerne ville, med Alex og Felix.

- Som jeg sagde, er jeg utålmodig, og jeg havde gerne set, at der var flere spillere inde. Jeg vil ikke sige, at det er helt optimalt, fordi det er det ikke.

- Men der er jo også noget kontekst på tingene, som folk bagved ikke kender. Transfermarkedet er ikke nødvendigvis bare så let så tidligt her.

Her peger Svensson blandt andet på, at den danske turnering starter tidligere i transfervinduet end andre turneringer.

- Så jeg har absolut forståelse, men der er ikke nogen, der er mere utålmodig end jeg, afslutter FCK's cheftræner.

249373
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Podcast Cover

VM Morgenbreifing: Spanien er verdensmestre

Hattrick | Afsnit 154

VM 2026 er slut. Spanien besejrede Argentina 1-0 efter forlænget spilletid og kan nu kalde sig både europa- og verdensmestre.

Læs mere
-7:18

Superliga - Holdet E26

Gør sæsonen sjovere med Super Manager

Artiklen fortsætter efter indholdet

ECL-kval - 2. runde

torsdag 23. jul

POL

vs

FCK

Annonce

13 kommentarer

Se kommentarer
Annonce