2022-11-28 13:19:50

Boilesen vågnede til nedslående melding efter operation

Nicolai Boilesen håbede til det sidste, at det kun var ledbåndet, den var gal med, men da han vågnede efter operationen, fik han besked om, at korsbåndet også måtte laves.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Midt i oktober blev Nicolai Boilesen ramt af endnu en knæskade.

FCK-stopperen måtte bæres fra banen i udekampen mod Brøndby, men først troede Boilesen, at han stod foran en pause på højst et par måneder.

Det viste sig dog at være mere alvorligt, så han i stedet er færdig for sæsonen.

Det fortæller Nicolai Boilesen om i et interview på fck.dk.

- Jeg har det bedre nu, hvor der er gået lidt over 14 dage. De første 10 dage var lort mildt sagt. Jeg har haft rigtig ondt. En ting er smerterne, ikke at kunne bevæge sig overhovedet og at hver en lille hverdagsting har været svær.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Boilesen vågnede til nedslående melding efter operation
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

- Den anden ting i det er, at det var jo ikke et forløb, hvor man bare fra start vidste, hvad der skulle ske. Jeg vidste godt, jeg havde rigtig, rigtig ondt i mit knæ, da jeg blev båret fra banen ude i Brøndby, men jeg fik jo faktisk først meldingen, efter jeg vågnede op fra operationen, at de også var blevet nødt til at lave korsbåndet.

- Jeg var selvfølgelig forberedt på, at det var en sandsynlighed, men havde da håbet og troet på til det sidste, at det ikke var nødvendigt. Det var det, og det har jeg selvfølgelig lige skulle sluge, men jeg har det bedre nu og prøver at fokusere på de små positive ting i det, fortæller Nicolai Boilesen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I første omgang blev Boilesen blot meldt ude resten af året, men de opfølgende undersøgelser af knæet viste, at der var tale om et svært beskadiget ledbånd samt et delvist beskadiget korsbånd.

Derfor vurderede lægerne, at det var bedst for Boilesens karriere på længere sigt at lave både ledbånd og korsbånd, og det koster altså en skadespause på omkring ni måneder.

Den 30-årige forsvarsspiller forlængede i sommer sin kontrakt til 2025.

7 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce

Mest læste

annonce
annonce
annonce
0