Viktor Claessons kontrakt udløber i FC København denne sommer, hvorefter han tager skiftet til svenske IFK Värnamo.
Siden 2023-24-sæsonens start har Claesson været fast anfører hos københavnerne, og han sætter i et interview med FC København ord på dét ansvar, der fulgte med rollen.
- Det var et stort ansvar. Jeg havde været anfører før, men ikke fast anfører på et hold, og det tager lidt tid, før du er inde i det, men jeg føler, at jeg blev bedre og bedre i rollen.
- Jeg er ikke den mest verbale, der skælder med- og modspillere ud til højre og venstre, men prøver altid at være et godt forbillede.
- Jeg vil være én, man altid kan stole på, én der viser vejen og ikke er bange for at tage ansvar, lyder det blandt andet fra den 34-årige svensker.
Artiklen fortsætter efter billedet

Søndag spiller Claesson sin sidste kamp i Parken for FCK, når Randers FC kommer på besøg.
Til den kamp har cheftræner Bo Svensson afsløret, at både Claesson og Mathias Zanka Jørgensen starter inde.
Efterfølgende venter playoff-finalen.

VM Morgenbriefing: Norge ror videre - nu venter England
Hattrick | Afsnit 136Norge bliver ved med at skrive VM-historie. Erling Haaland scorer to gange, Brasilien er ude, og nu venter en kvartfinale mod England efter englændernes dramatiske sejr over Mexico.
Læs mere
FC København
3F Superliga





































