Thomas Delaney var søndag eftermiddag tilbage i FC København-startopstillingen efter seks kampes fravær.
Den 34-årige midtbanespiller spillede de de første 56 minutter mod Silkeborg, hvor han ovenikøbet kom på måltavlen.
Efter kampen var det en tilfreds Delaney, der satte ord på sit comeback i startopstillingen.
- Det er altid dejligt. Men det har også været dejligt at komme ind at hjælpe, når det var det, der var brug for, siger han til Bold og den øvrige skrevne presse.
Scoringen var Delaneys første i 3F Superligaen denne sæson, og det var måske også på tide, at den kom, mener han.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det hjælper altid. Det var også lidt for længe siden, det var vidst første i år, siger han med et smil.
Thomas Delaney blev kort inde i anden halvleg erstattet af William Clem, men det var ikke på grund af problemer med bentøjet, at den rutinerede midtbanespiller blev taget fra banen.
Der venter en vigtig kamp på torsdag, hvor FC København tørner sammen med FC Midtjylland i pokalfinalen, og derfor passede det Delaney fint, at han fik en pause.
- Det var lidt for at passe på mig selv. Jeg kunne nok godt have spillet videre, men det er hårdt for sådan en som mig at spille på sådan en bane, der er hård, og bolden hænger lidt fast og sådan noget.
- Så jeg kunne godt have spillet mere, men jeg følte, at det var det rigtige, siger han.
- Jeg ved ikke, hvilken rolle, jeg skal spille på torsdag, men for at jeg skulle være den bedste version af mig selv, så passede det personligt meget godt, slutter han.
Det er klokken 17.00 på torsdag, at FC København og FC Midtjylland krydser klinger i pokalfinalen.
Thomas Delaney satte efter søndagens sejr også ord på fremtiden i FCK.
Det kan du læse mere om her.



FC København
3F Superliga







































