



Thomas Delaney var en slagen mand, da han mødte pressen efter endnu en nedtur for FC København.
De danske mestre kan ikke få noget til at fungere i Superligaen, og søndag løb man så ind i endnu et nederlag, da man tabte 1-2 til oprykkerne fra FC Fredericia.
Det er især kampens første 45 minutter, som går Delaney på, da det var et nyt lavpunkt for klubben i denne krise.
- Det var en forfærdelig første halvleg. Vi var langt fra hinanden, 11 lukkede enheder, der løb rundt derinde.
- Anden halvleg er minimum, hvad man kan forvente i Parken. Det er nok den sværeste tid for mig at stå her og prøve at... at få ro på og prøve at forklare, hvad der sker, siger Thomas Delaney til Bold og den øvrige presse.
Savner respekt i FCK
I mixed zone blev der stillet spørgsmålstegn ved, om hvorvidt samtlige FCK-spillere havde en tro på, at man overhovedet ville slå FC Fredericia.
Artiklen fortsætter efter billedet

Men Thomas Delaney mener, at den var til stede inden fadæsen.
- Ja, det gør jeg. Det gør jeg 100 procent. Men jeg tror også på, at der er noget galt blandt i dag de 11 spillere, men hos os. Vi gjorde langt fra det, der kan forventes.
- Jeg synes, at der mangler en respekt for en selv, respekt for holdkammeraten, respekt for truppen, respekt for klubben og fansene, at vi skal pisse rundt sådan der.
- Men i anden halvleg gjorde vi alt det, som vi har arbejdet på hele ugen, lyder det fra Thomas Delaney.
Men det var ikke nok for FC København, som først reducerede dybt inde i overtiden til 1-2.

Brøndbys store Europa-fordel
Ugens Suppe | Afsnit 7Fire danske hold i Conference League! Det bliver nogle vilde torsdage, og vi kigger på, hvad kvalifikationen til Europa i grunden betyder for fire klubbers sæson og transfervindue.
Læs mere

FC København
3F Superliga































