Sune Smith-Nielsen er færdig som sportsdirektør i FC København.
Og spørger du Parkens tidligere direktør og formand, Flemming Østergaard, er det en logisk konsekvens af rod i den absolutte top - bestyrelsen i PARKEN Sport & Entertainment, som 'Don Ø' længe har kritiseret.
Herunder hovedaktionær Erik Skjærbæk og storaktionær Lars Seier.
Det fritager dog ikke Sune Smith-Nielsen for det ansvar, han har haft som sportslig ansvarlig, men skytset bør også rettes andetsteds, mener Flemming Østergaard.
- Det har været soleklart længe, at det, FCK mister nu, er, at de har haft en dygtig udviklingsdirektør. Ham har de mistet. Så fik de en dårlig sportsdirektør. Ham har de også mistet. Så igen er det et ledelsesansvar. Det er synd for Sune. Det er synd for FC København. Så held og lykke med det.
Så du mener ikke, at det er Sune Smith-Nielsen, der burde have fået sparket?
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han kunne have takket nej til jobbet. Men det er Peter-princippet om igen. Man tager de nemme løsninger, som man alt for tit har taget. Jeg har ikke noget imod, at man forfremmer dygtige mennesker internt, men jeg synes, det er synd at træde på en mand, der ligger ned.
- Man mister en dygtig mand i det job, han havde før og fik en utrolig dårlig sportsdirektør. Det er synd for Sune, og det er synd for FCK. Jeg er ikke overrasket, men jeg er igen træt af, at jeg skal kritisere. Fodboldkampe bliver vundet i bestyrelseslokalerne.
- Prøv at tælle op hvor mange mennesker, der har været i bestyrelsen i Parken i de seneste 12 år. Der har været en håndfuld bestyrelsesformænd og en håndfuld nye bestyrelsesmedlemmer. Udskiftningen har været næsten lige så stor som i spillertruppen. Det skaber ikke stabilitet.
- Alle i og omkring FC København skal koncentrere sig om de kommende kampe. Det gør jeg. Jeg kommer til at være til begge kampe, og det vil glæde mig meget at se nogle bestyrelsesmedlemmer møde op til kampene en gang imellem, forklarer Flemming Østergaard, der ikke har yderligere kommentarer.
Sune Smith-Nielsen blev ansat som sportsdirektør i FCK i midten af 2024, og han nåede dermed lige over halvandet år i jobbet.
Han kom fra en stilling som udviklingsdirektør.

Superliga-profiler siger farvel
Hattrick | Afsnit 81Real Madrid kaldte tirsdag aften til et højst usædvanligt pressemøde med Florentino Pérez efter dage med kaos, rygter og massiv uro omkring den spanske storklub.
Læs mere
FC København
3F Superliga































