Mohamed Elyounoussi overlader ikke noget til tilfældighederne.
Selv når han ankommer til interviewaftalen i sit civile tøj, signalerer en genstand på håndleddet, at han tager sit arbejde ualmindeligt seriøst, selvom dagens træningspas er overstået.
Fitness-armbåndet Whoop måler både nordmandens søvn, belastning og behovet for restitution.
Det er bare ét af de redskaber, som FC Københavns mest benyttede spiller i sidste sæson benytter sig af for at holde sig knivskarp.
- Jeg prøver ikke at spare på den del, fordi jeg tror på, at min krop er mit værktøj. Det handler om at passe den på samme måde, som en tømrer skal passe på sit værktøj, når han går på arbejde.
I anden del af et stort interview med Bold sætter Mohamed Elyounoussi ord på ‘hemmeligheden’ bag hans præstationer, mens han midt i et skadeshelvede for FC København sender en klar opfordring til klubbens ledelse.



FC København
3F Superliga