Måske allerede denne vinter kan FC København komme til at stå uden en af deres største profiler.
Kevin Diks har nemlig et ønske om at komme væk fra klubben. Noget han overfor Bold allerede åbnede op omkring tilbage i oktober.
Men nu siger sportsdirektør i FCK, Sune Smith-Nielsen, det også til Viaplay.
Her fortæller han, at der lige nu er en dialog i gang med Diks omkring fremtiden.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er klart, at Kevin var et stort samtaleemne i sommer, og der top-prioriterede vi, at han ikke skulle sælges, og blev enige med ham om det. Nu åbner vinduet igen, og vi har en dialog med Kevin selv og hans bagland. Så der kan nok ske flere ting omkring ham, siger Sune Smith-Nielsen til Viaplay.
Herefter blev han spurgt til, om der var en chance for en forlægelse af Diks' aftale i klubben, og her var svaret klart.
- Det er nok det mindst sandsynlige. Det er ikke den plan, der er med Kevin. Han har behov for at komme ud og prøve sig af i udlandet, og det, synes vi, er fair, siger FCK-bossen.
Dog kan Sune Smith-Nielsen ikke sige noget om, hvorvidt det er sandsynligt, at det allerede bliver denne vinter, at 28-årige Kevin Diks forlader FC København.
I interviewet med Viaplay snakker FCK-direktøren også om målmandssituationen og forventningerne til det kommende transfervindue, hvilket du alt sammen kan se i videoen her i artiklen.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga



























