2025-09-02 02:00:42

FCK-boss bekræfter: Går fortsat efter Onugkha-salg

FC Københavns sportsdirektør, Sune Smith-Nielsen, bekræfter over for Bold, at man fortsat går efter at sælge German Onugkha i den nærmeste fremtid.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Parken
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

BIF

2 - 1

FCK

Det kom som en overraskelse for de fleste, da German Onugkha for nylig blev skiftet ind i slutningen af opgøret mod OB i Parken.

Den store angriber var ikke med på sommerens træningslejr forud for sæsonen og har generelt ikke været en del af fremtidsplanerne i FC København.

Men var indskiftningen og senest søndagens bænkplads i Randers FC et tegn på, at Onugkha er tilbage i varmen?

Det korte svar er nej.

Efter transfervinduets lukning bekræfter sportsdirektør Sune Smith-Nielsen over for Bold, at man fortsat arbejder på et salg.

- Vi har dialog med German (Onugkha, red.) og hans bagland i forhold til, at det er bedst, at han finder et andet sted. Nu er der lidt færre markeder tilbage, men vi er stadigvæk i proces med den del.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCK-boss bekræfter: Går fortsat efter Onugkha-salg
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Har du en forventning om, at det ender med et salg af ham?

- Det er vores ambition, ja.

Det er kun to sæsoner siden, at German Onugkha endte som Superliga-topscorer.

Siden fulgte et skifte fra Vejle til FC København på Deadline Day, men opholdet hos løverne er ikke gået som forventet.

Det fik i vinter Sune Smith-Nielsen til at udleje den russiske angriber tilbage til Nørreskoven, hvor han igen bankede kasser ind for Vejle i Superligaen.

Nu arbejdes der på at sælge German Onugkha til et af de lande, som fortsat har mulighed for at hente spillere.

Senest er CFR Cluj eksempelvis blevet meldt interesseret i angriberen, og i Rumænien lukker transfervinduet først den 8. september.

Dermed er der fortsat en lille uge at gå på, hvis det ender med at blive destinationen.

Sune Smith-Nielsen fortæller i samme ombæring også, at han er færdig med at hente spillere – også selvom han fortsat har mulighed for at tiltrække navne, der står uden en kontrakt.

- Det er ikke en prioritet, men jeg kan love dig, at i morgen tidlig (tirsdag, red.) kender jeg en vis teknisk direktør (Andreas Hintze Rocks, red.), der har listen klar med, hvem der ikke er på kontrakt, og så kigger han på, om der er noget.

- Det er Andreas’ job, men det har jeg ingen forventninger om, at jeg skal forholde mig til.

FC København har natten til tirsdag præsenteret Mads Emil Madsen i en rekordhandel.

Hvorfor det blev ham, og hvorfor det ikke blev til mere end den ene handel, svarer Sune Smith-Nielsen på i et større interview med Bold, som du kan læse tirsdag morgen.

Podcast Cover

Riemers nye kaniner

Hattrick | Afsnit 87

Brian Riemer har i dag udtaget Danmarks trup til de kommende venskabskampe mod DR Congo og Ukraine. Det er en trup med flere velkendte landsholdsprofiler - men også et par overraskelser. 

Læs mere
-17:47

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 8. runde

FT

BIF

2 - 1

FCK

Annonce

14 kommentarer

Se kommentarer
Annonce