Bold kunne fredag løfte sløret for, at FC København arbejder på et trænerskifte denne vinter, og dermed kan Jacob Neestrup være på vej væk.
FCK er klar til at sælge Neestrup denne vinter efter et efterår, hvor de danske mestre har skuffet stort i Superligaen.
Siden har der været stille fra FC København, men inden lørdagens kamp mod Esbjerg fB i pokalturneringen har sportsdirektør Sune Smith-Nielsen taget bladet fra munden.
Det gør han i et interview med Viaplay.
- Jeg vil bare fastslå, at vi er rigtig glade for Jacob Neestrup som cheftræner. Jeg har sagt det før, at i de svære perioder er han rigtig stærk. Det er han sammen med sin stab, og han bliver bakket op af sin spillergruppe.
Artiklen fortsætter efter billedet

- I den situation vi er i, er vi rigtig tilfredse med Neestrups arbejde. Vi har en klar forventning om, at han også er vores cheftræner, når vi starter op igen 3. januar, siger Sune Smith-Nielsen til Viaplay.
Viaplay valgte desuden at spørge FCK-sportsdirektøren, om han kunne bekræfte, at lørdagens kamp ikke er den sidste med Jacob Neestrup i spidsen.
Men det kunne Sune Smith-Nielsen ikke.
- Jeg kan bekræfte, at det er Lukas Leragers sidste kamp. Jeg har en klar forventning om, efter hvad vi har været igennem, at han er cheftræner til januar. Det har jeg sagt meget, meget tydeligt, siger sportsdirektøren til Viaplay.
I kan se hele interviewet med Sune Smith-Nielsen i videoen øverst i artiklen.

VM Morgenbriefing: USA leverede varen
Hattrick | Afsnit 102Canada sikrede sig det første VM-point i landets historie, mens USA leverede en magtdemonstration i deres VM-åbner mod Paraguay.
Læs mere
FC København
3F Superliga
































