Tre forlængelser, der varmer hos FCK-direktør Jacob Lauesen.
- Det er ikke normalt i en skandinavisk kontekst, og det giver os et meget solidt fundament at bygge fremtidens FC København på.
- Det betyder meget for os, at vi er i mål med de tre store partneraftaler, og at vi sammen med vores partnere kan løfte klubben og oplevelsen som "FC Københavner" endnu mere, siger direktøren til klubbens hjemmeside.
Aftalerne med adidas, Carlsberg og Unibet giver ifølge Jacob Lauesen også et stærkt fundament at bygge videre på.
- Samlet set har vi taget et skridt eller halvandet op. Det bidrager til det økosystem og den base, vi bygger videre på.
- Den stærke økonomi og de nye muligheder i aftalerne gør, at vi har en soliditet i de kommende år, så vi er mindre sårbare, hvis det i perioder bliver stolpe ud på banen, eller Parken i perioder ikke er fyldt nok op, siger Lauesen.
FC København og Carlsberg har forlænget samarbejdet frem til 2029. Unibet har forlænget til sommeren 2027, mens Adidas og FCK's aftale løber frem til sommeren 2028.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere


FC København
3F Superliga

































