Han har været en del af FC Københavns førsteholdstrup på det seneste, og nu bliver Viktor Dadason belønnet med en ny aftale.
Det oplyser de danske mestre på deres hjemmeside lørdag.
- Forlængelsen af Viktors kontrakt er et godt bevis på vores målsætning om at sikre en nordisk kerne af spillere. Det er samtidig en understregning af, at vi er dygtige i vores scouting og rekruttering i netop de nordiske markeder.
- Det er glædeligt, at FCK-modellen er med til at give et miljø og en udvikling, som er attraktiv for dygtige unge spillere, hvor de kan se dem selv træde ind på førsteholdet, hvis de er dygtige nok, udtaler udviklingsdirektør Morten Grahn.
Den 17-årige islandske angriber kom til FC København i sommeren 2024, men har allerede nu sat et så positivt aftryk, at han har skrevet under på en ny aftale.
Viktor Dadason har i denne sæson scoret fem mål i fem kampe i U19-ligaen, som FCK aktuelt topper.
Artiklen fortsætter efter billedet

Senest har han været en del af Jacob Neestrups førsteholdstrup i fraværet af Andreas Cornelius, der senest er blevet ramt af en ny skade.
Bold talte for nylig med FCK's cheftræner om den unge islænding. Du kan læse, hvad han sagde lige her.
Derfor tyder meget på, at han igen kan se frem til at blive udtaget, når FC København får besøg af FC Midtjylland i Superligaen.
Topopgøret i Parken fløjtes i gang søndag klokken 18.00.

Stage vil være landsholdstraktor
Hattrick | Afsnit 63I et stort interview med Bold taler Jens Stage nu ud om sit forhold til både AGF og FCK – og sætter samtidig ord på sin rolle i landsholdshierarkiet.
Læs mere

FC København
3F Superliga




































