Oliver Højer står noteret for seks FC København-kampe på førsteholdet.
Det belønner FCK nu talentet for, og de har således forlænget hans kontrakt frem til 2029.
Det skriver FCK på sin hjemmeside.
Den 18-årige midtbanespiller er enormt glad for at være nået til det stadie, han nu er på.
- Det seneste halve år har på mange måder været helt surrealistisk for mig, og jeg er så stolt af, at min drøm er gået i opfyldelse.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det har krævet masser af tålmodighed og hårdt arbejde, men jeg har også fået opbakning og støtte hele vejen rundt. Det betyder meget for, at jeg står her i dag, siger Oliver Højer.
Også cheftræner Jacob Neestrup glæder sig over forlængelsen.
- Det er godt, at vi sammen med Oliver nu kan se langt ud i fremtiden, og jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at se meget mere til ham.
- Han er en dygtig, dynamisk midtbanespiller med et godt blik for spillet og nogle gode afslutningsfærdigheder.
Højer er en del af Danmarks U19-landshold.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga

































