FC København har ifølge Bolds oplysninger sikret sig et af Sveriges største talenter i form af Alexander Odefalk.
Den 15-årige svensker har på trods af sin unge alder allerede gjort sig bemærket rundt omkring i Europa, og derfor er det også lidt et scoop, som løverne har gjort sig.
Der har nemlig længe været hård kamp om at sikre sig stortalentens underskrift, og ifølge Bolds oplysninger har blandt andre FC Nordsjælland, FC Midtjylland og hollandske PSV Eindhoven haft snøret ude efter ham.
Den unge svensker har tidligere trukket i FCK-trøjen i forbindelse med et par ungdomsturneringer, men har haft sin daglige gang i Brommapojkarna, som også har forsøgt på at sikre Odefalk på en permanent aftale.
Som Bold forstår det, har både danske og andre europæiske storklubber gået langt i jagten på at vinde den benhårde konkurrence, men i sidste ende var det FC København, der trak det længste strå.
I den forbindelse har løvernes historik med at sælge skandinaviske spillere videre til større ligaer hjulpet dem på vej.
Artiklen fortsætter efter billedet

Orri Oskarsson, Hákon Haraldsson, Victor Kristiansen, Jonas Wind og Mohamed Daramy er blot nogle af de navne, der har taget den tur, og som Alexander Odefalk nu også håber på at kunne gøre.
Den svenske teenager er en dynamisk, venstrebenet midtbanespiller, der både kan gøre sig som 8'er og 10'er.
Det er langt fra nyt, at FC København henter unge stortalenter til klubbens talentafdeling.
Bare i 2024 hentede man spillere som Mads Jørgensen i Silkeborg og Xander Poulsen i Lyngby, mens man har også har kigget ud over grænserne i løbet af det seneste år.
Her er blandt andet norske Liam West og engelske Waylon Renecke blevet hentet til FCK fra henholdsvis Frederikstad og Norwich, mens Brandon Llana er blevet hentet i Uruguay.
Alexander Odefalk skifter officielt til FC København til sommer, når han fylder 16 år.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Midtjylland
FC København
FC Nordsjælland
Brommapojkarna
3F Superliga



































