Tidligere torsdag lød det fra Expressen, at Sergio Almenara forlader FC København til fordel for AIK.
Nu bekræfter løverne, at den spanske assistenttræner har fået en jobmulighed, der gør det muligt for ham at komme tættere på sin familie, hvorfor han er fortid i klubben.
FCK har dog ikke ligget på den lade side.
Allerede nu har hovedstadsklubben således en afløser på plads i form af Kristoffer Wichmann, der torsdag morgen er blevet præsenteret som ny assistent med fokus på dødbolde.
Jacob Neestrup siger følgende til FCK's hjemmeside:
Artiklen fortsætter efter billedet

- Kristoffer Wichmann er en træner med stor karisma og en masse pondus, som han kan bringe med ind på træningsbanen. Han har leveret flot i tidligere jobs som cheftræner og senest som assistenttræner i Bundesligaen.
- Både vi og Kristoffer ser det som en god mulighed for begge parter, og vi glæder os over, at han bliver en del af FC København, siger Jacob Neestrup.
Kristoffer Wichmann er i første omgang blevet udstyret med en aftale, der gælder for den resterende del af sæsonen.
Den 44-årige dansker har tidligere været cheftræner i Kolding, inden han i sommeren 2024 skiftede til Union Berlin, hvor han blev assistent for Bo Svensson.
Han har senest stået i spidsen for AaB, hvor det dog blot blev til fem kampe, inden han blev fyret, fordi parterne var uenige om strategien for fremtiden.

Planen er lagt: Bischoff fortsætter i rugeklub
Hattrick | Afsnit 62Der er stadig flere spørgsmål end svar i sagen om Clement Bischoff i Salzburg, hvor den danske kantspiller fortsat er helt ude i kulden.
Læs mere

FC København
3F Superliga





































