En lyskeskade har holdt Gabriel Pereira ude af spil i FC Københavns seneste fire kampe, men nu lysner det for brasilianeren.
Søndag kom det frem, at Pereira er i spil til pokalfinalen mod FC Midtjylland om en uge, men efter at have taget næsten fuld del i holdtræningen de seneste dage kan comebacket falde allerede på søndag i Silkeborg.
Det fortæller cheftræner Bo Svensson, da Bold spørger ind til den 26-årige midtstoppers situation efter torsdagens træningspas på Frederiksberg.
Er Gabriel Pereira klar til at være med mod Silkeborg?
- Ja, hvis han fortsætter med at kunne træne fuldt med, som han har gjort de seneste to dage på nær en enkelt øvelse, så er han jo det, siger Svensson.
Artiklen fortsætter efter billedet

Han har generelt set fremgang hos brasilianeren, men understreger samtidig, at der er behov for minutterne i holdtræningen.
- Han har set fin nok ud, og det er klart, at det hjælper for hver træning, han kan deltage i, siger FCK-træneren, der også vil have den rette timing for øje i forhold til Pereiras comeback.
- Vi må vurdere, hvor meget det giver mening at sende ham i kamp - og hvornår, afslutter Bo Svensson.
FCK gæster Silkeborg på søndag med kickoff 16.00.
Fire dage senere tager løverne imod FC Midtjylland i Parken i pokalfinalen.

Neymar anklaget for overfald
Hattrick | Afsnit 76Neymar har igen skabt overskrifter i Brasilien – denne gang efter et slagsmål til træning midt i jagten på en VM-plads.
Læs mere
FC København
3F Superliga





































