Det er efterhånden længe siden, at FC København har set noget til Magnus Mattsson og Rodrigo Huescas.
Begge spillere har de seneste mange måneder knoklet for at komme tilbage fra alvorlige knæskader, og nu begynder det for alvor at lysne for dem.
Det fortæller cheftræner Bo Svensson til den skrevne presse efter onsdagens træning, hvor både Mattsson og Huescas trænede for sig selv.
- Det ser godt ud. De følger begge deres plan fuldt ud. I og med at det er anden gang for Magnus (med en alvorlig knæskade, red.), tager det lidt længere tid for ham. Men Rodrigo blev skadet lidt efter Magnus, så de følger nogenlunde hinanden.
Artiklen fortsætter efter billedet

De to profiler kommer dog ikke til at kunne gøre sig gældende fra starten af sæsonen i midten af juli, men Bo Svensson håber, at de om lidt over en måned kan være tilbage på træningsbanen med resten af holdet.
- Man skal passe på med de langtidsskadede, men jeg håber, at de kan være tilbage omkring starten af august og træne fuldt ud med holdet. Så tager det noget tid, før de kan være på banen. De kommer ikke til at stå til rådighed fra starten af sæsonen, men det ser godt ud.
FC København spiller opstartens første træningskamp lørdag, når de møder Viborg FF, inden der venter en træningslejr i Østrig.

Make VM Great Again - Jacob Taarnhøj Gæster Studiet!
Drømmeklubben | Afsnit 4Har du nogensinde været så ked af det, at du er gået på A-Bar? Ved Infantino, hvem Messi er? Giver hydration breaks egentlig flere mål?
Læs mere
FC København
3F Superliga



































