2025-07-03 17:57:40

FCK søger kamp: Danske klubber ringer bare

FC København-træner Jacob Neestrup håber at finde dansk modstand til en ekstra træningskamp, efter at torsdagens test mod Sparta Prag blev aflyst. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Bold i Østrig
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

ABA

FCK

0 - 1

SPP

14'
01
Jan Kuchta
Mål

Den aflyste testkamp mod Sparta Prag har affødt en mindre hovedpine hos Jacob Neestrup. 

For de vigtige kampminutter, som FC København-truppen glipper, skal helst erstattes for at sikre en optimal forberedelse til den nye sæson. 

Derfor kommer cheftræneren nu med en opfordring til klubberne hjemme i Danmark. 

- De 75 minutter, vi mister i dag, skal vi forsøge at finde på en eller anden måde, når vi kommer hjem. 

- Hvis der sidder en dygtig dansk modstander derhjemme og tænker: 'Vi mangler en træningskamp,' så skal de bare ringe til FC København, siger FCK-træneren til Bold og øvrige medier.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -FCK søger kamp: Danske klubber ringer bare
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Risikerer rust
FCK har i lidt over en uge befundet sig på træningslejr i Østrig, men torsdag aften drager holdet hjem til Danmark. 

Alt i alt er Neestrup meget tilfreds med outputtet fra opholdet i det østrigske, men det ærgrer ham, at testen mod Sparta Prag måtte aflyses. 

Han forklarer, at det kan få konsekvenser, hvis man ikke formår at få en erstatningskamp i kalenderen. 

- Frem til start september skal vi spille 13 kampe. Det er hver tredje/fjerde dag i træk, og det er  ikke 11 spillere, der skal spille dem. 

- Hvis ikke vi får en ekstra kamp ind, er der nogen af vores spillere, der kommer til at mangle minutter. Både i forhold til at have muligheden for at vise sig frem, men endnu værre i forhold til hvis du lige pludselig skal bruge den pågældende spiller i runde tre mod Fredericia eller runde fire mod AGF. 

- Så kan perioden, siden du sidst spillede 90 minutter, være for lang, og så er du måske lige pludselig for rusten, siger Neestrup. 

Blåstempler aflysning
Selv om aflysningen mod Sparta Prag har skabt en problem for FCK, blåstempler Neestrup beslutningen om at stoppe kampen. 

- Det er ærgerligt, men man spiller ikke fodboldkamp i tordenvejr, når det lyner. Og det er uanset, om det er to topprofessionelle klubber som Sparta Prag og FC København. Det er jeg, Priske, dommeren og spillerne enige i. 

Han forklarer, at parterne allerede inden startfløjt havde drøftet en mulig aflysning, hvis uvejret tog til.

- Ja, det var der, men vi kunne godt starte kampen, for på det tidspunkt var der ikke rigtigt noget. Men det blev for voldsomt, så vi måtte aflyse, afslutter han.

Supermanager_25

Bevis det i Super Manager!

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

ABA

FCK

0 - 1

SPP

14'
01
Jan Kuchta
Mål
Annonce

9 kommentarer

Se kommentarer
Annonce