FC København tager søndag hul på forårssæsonen i 3F Superligaen, når de forsvarende danske mestre gæster FC Midtjylland i Herning.
Forud for opgøret gav cheftræner Jacob Neestrup en status på truppen, der i efteråret var hårdt ramt af skader.
Cheftræneren fortæller, at der ikke er nogen nye skader i forhold til opgøret mod FC Barcelona i Champions League.
- Der er ikke noget, vi har langtidsskaderne ude. Magnus (Mattsson, red.) og Huescas (Rodrigo, red.), det er vi afklaret omkring, siger han til Bold og fortsætter.
- Så har vi meldt Cornelius (Andreas, red.) ude, og det skulle gerne være det.
FC København meddelte forud for testkampen mod AGF i sidste weekend, at Andreas Cornelius er ude på ubestemt tid.
Artiklen fortsætter efter billedet

Der er ikke noget nyt i forhold til en tidshorisont, fortæller FC København-træneren.
- Nej, der er ikke noget nyt, lyder det fra Neestrup.
Nye navne med i truppen
FC København kunne i januar præsentere tilgangen af Amir Richardson og Aurélio Buta.
De er i truppen til søndagens opgør og i spil til at komme i aktion, fortæller Neestrup.
- De er i hvert fald med i truppen til kampen i Herning, og så må vi jo se, hvordan vi vælger at blande kortene, slutter han.
Der er kampstart på MCH Arena søndag klokken 16.00.

VM Morgenbriefing: Tyskland kollapser - Holland følger trop
Hattrick | Afsnit 127Tyskland og Holland er færdige ved VM efter to dramatiske straffesparkskonkurrencer.
Læs mere
FC København
3F Superliga



































