Skade efter skade efter skade.
Det er efterhånden hverdag i FC København, at skadeslisten er lang. Rigtig lang.
Senest er Birger Meling og William Clem føjet til, og selvom nogle skader er umulige at undgå, er der ifølge cheftræner Jacob Neestrup også den anden type af skader, som FCK ikke må have for mange af.
- Vi har alt for mange skader. Og så skal det deles i to spor. Der er nogle af de skader, vi helst ikke skal have for mange af, fordi så ligner det et mønster.
- Og så er der nogle skader – som den skade, som William (Clem, red.) fik forleden (i foden, red.). Det er sådan én, du ikke kan gardere dig imod. Og der har vi lidt skader i hver sin lejr, fortæller Neestrup til den skrevne presse efter 2-3-nederlaget i Farum.
Artiklen fortsætter efter billedet

Efterfølgende blev FCK-bossen spurgt, om der skulle gøres noget specifikt for at forhindre de mange, mange skader, som klubben kontinuerligt bliver ramt af.
- Vi lukker ikke øjnene for, at vi har for mange skader. Der er der ikke nogen, der må tro.
- Selvfølgelig kigger vi på det, men det er meget, meget svært for mig at svare på det her spørgsmål uden at lave en overskrift, hvor man får sagt lidt for meget. Men vi kigger på det.
Aktuelt har FC København spillere på skadeslisten:
* Thomas Delaney (måske klar før landsholdspausen)
* Rodrigo Huescas (måske klar før landsholdspausen)
* Jordan Larsson (klar igen engang efter landsholdspausen)
* William Clem (skadet på ubestemt tid har FCK oplyst)
* Birger Meling (uvist)
* Andreas Cornelius (uvist)
* Roony Bardghji (langtidsskadet)
* Nicolai Boilesen (langtidsskadet)

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC København
3F Superliga







































