2022-08-14 09:00:02

Frygtelig FCK-optakt til CL: Vi skal nok være klar

FC København løb fredag ind i et nederlag til Randers, og det var ikke den bedste optakt til Champions League-kvalifikationsopgøret mod Trabzonspor, men de skal nok være klar denne gang, siger Jess Thorup.

Artiklen fortsætter efter annoncen

På tirsdag skal FC København ud og prøve kræfter med europæisk fodbold igen, når de skal op imod Trabzonspor i Champions League-kvalifikationen.

Jess Thorup og co. har dog ikke fået den bedste optakt, da de fredag aften i Parken noget skuffende tabte til Randers, som løb over københavnerne og vandt 3-1.

FCK har allerede tabt til AC Horsens og Viborg i denne sæson, men det er noget helt andet at stå i et europæisk opgør i Parken.

Det fortæller Thorup, som havde håbet på, at de kunne have haft mere selvtillid i truppen inden opgøret mod tyrkerne.

- Vi glæder os til en af klubbens største kampe i rigtig mange år, og det skal vi nok være klar til. Det havde dog gjort det hele meget nemmere for os alle, hvis vi var kommet med en sejr i bagagen.

- Vi har snakket om det før, men fodbold handler om selvtillid, og derfor skulle vi have bygget videre på sejren over Brøndby, men det lykkedes ikke mod Randers. Vi ved dog også, at de her tirsdag aftener lever deres eget liv.

Det er en holdning, som Rasmus Falk også har, og selv om et 1-3-nederlag til Randers gør ondt, så kan man som FCK-fan godt forvente meget mere mod Trabzonspor.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det vil FCK-spillerne i hvert fald forsøge at sørge for.

- Det var selvfølgelig ikke den måde, som vi ønskede at gå ind til den kamp på. Hver kamp lever også deres eget liv jo, og det er det, som vi skal holde os til på tirsdag.

- Det er jo ikke fordi, at vi ikke stiller op til kampen, bare fordi at vi har tabt til Randers. Vi vil selvfølgelig gøre vores ypperste, hver gang vi spiller. Så vi vil gøre alt, hvad vi kan, og gå efter det, lyder det fra Rasmus Falk.

Der er kampstart klokken 21:00 tirsdag aften, når FC København og Trabzonspor tørner sammen i Champions League-kvalifikationen.

22 kommentarer

Læs alle kommentarer
annonce
annonce
annonce

Seneste nyheder

annonce
0